Shinhypnose efterlever de etiske principper for hypnoterapeuter:
0. Forord
Fagetiske principper er en præcisering af den almene etik, der gælder såvel for hypnoterapeuter som for alle andre mennesker.
Gennem deres arbejde kommer hypnoterapeuter undertiden ud i specielle situationer, som kræver så vanskelige etiske vurderinger, at den almene etik ikke giver tilstrækkelig vejledning.
Hypnoterapeuters arbejdsområder befinder sig ofte i et spændingsfelt mellem afhængighed og autonomi. Det enkelte menneskes integritet og grænser berøres, samtidig med at individets autonomi varetages. Dansk Hypnose Fælles Forbund og hypnoterapeuter har derfor i fællesskab formuleret fagetiske principper, hvis formål det er at yde vejledning og støtte for etisk refleksion.
Hypnoterapeuter skal efterleve fire hovedprincipper med uddybende kommentarer under hvert hovedprincip:
• Respekt for klientens rettigheder og værdighed.
• Kompetence.
• Ansvar.
• Integritet.
Principperne er udformet i den hensigt, at de skal:
• Tjene som støtte for hypnoterapeuter ved stillingtagen til etiske spørgsmål.
• Beskytte klienter mod uhensigtsmæssig og/eller skadelig intervention.
• Anvise normer for etisk og fagligt forsvarligt samspil mellem hypnoterapeuter indbyrdes og mellem hypnoterapeuter og andre faggrupper.
• Være et grundlag for, at tilliden til hypnoterapi faglig professionsudøvelse opretholdes.
• Tjene som grundlag for at udarbejde fagetiske retningslinjer og råd inden for specielle områder.
Principperne er udformet for hypnoterapeuter.
Principperne kan dermed ikke umiddelbart fortolkes ud fra andre faggruppers terminologi og forståelsesrammer, fx som juridiske lovparagraffer.
De fagetiske principper regulerer Hypnoterapeutens faglige virksomhed, der er defineret som ”enhver situation, hvor hypnoterapeuten udøver faglig virksomhed i relation til individ, gruppe eller organisation.”
De fagetiske principper gælder også i arbejdsmæssige situationer, hvis indhold ikke umiddelbart kan karakteriseres som hypnoterapeutiskfaglig virksomhed, men som udøves af hypnotisører og bygger på færdigheder opnået gennem hypnoseuddannelsen.
Dansk hypnose fælles forbund har ansvar for at skabe betingelser for etisk refleksion og debat blandt medlemmerne bl.a. ved indsats i form af undervisning og rådgivning, og foreningerne forventer af deres medlemmer, at de løbende udvikler deres bevidsthed om etiske spørgsmål. Principperne er således bindende for alle medlemmer af Dansk hypnose fælles forbund under udøvelse af enhver form for hypnoteraputisk virksomhed.
Dansk Hypnose Fælles Forbund har korrigerende og disciplinære procedurer med henblik på at undersøge
og tage stilling til klager over medlemmer.
I. Indledning
Hypnoterapeuter arbejder med udgangspunkt i faglig viden, der er baseret på forskning og underbygget erfaring. Hypnosebefinder sig i en kontinuerlig udviklingsproces med en stadig tilgang af nye og mere komplekse metoder og viden. Dette sker i et samfund, som er i forandring, og hvor der stadig opstår nye problemstillinger. Det er derfor vigtigt, at hypnoterapeuter udviser påpasselighed med hensyn til egne begrænsninger og er opmærksomme på kollegers og andres faglige viden og kvalifikationer.
Hypnoterapeuter fungerer med deres faglighed i mange roller og mange professionelle relationer inden for et vidt spektrum af arbejdsformer. Hypnoterapeuter har forudsætninger for at bidrage til at skabe betydningsfulde forandringer i forholdene for det enkelte individ, for grupper og organisationer. Hypnoterapeuters arbejdsopgaver indebærer ofte mulighed for dybtgående påvirkning af andre mennesker. Sådanne arbejdsbetingelser stiller store krav til hypnoterapeuters etiske bevidsthed og er grunden til, at hypnoterapeuter har valgt at formulere fagetiske principper. Mange af hypnoterapeuternes erhvervsmæssige relationer og arbejdsopgaver er imidlertid af en sådan art, at det ikke er muligt at regulere dem ved hjælp af formaliserede regler. Det afgørende bliver derfor den enkelte hypnoterapeuts etiske bevidsthed, ansvarsfølelse og faglige kvalifikationer.
Det er afgørende, at der til stadighed foregår en diskussion om og udvikling af fagetiske principper. Principperne afspejler imidlertid også grundlæggende menneskelige og mellemmenneskelige forhold og har derfor en stabilitet, som ikke alt for let kan påvirkes.
II. Etiske principper
I det følgende refererer udtrykket “klient” til enhver person, gruppe af personer eller organisation, som hypnoterapeuten har et arbejdsmæssigt forhold til. I visse situationer kan klientbegrebet udvides til at gælde personer, som er sekundært berørt, fx en primærklients familie, en klientgruppes organisatoriske
omgivelser eller en organisations kunder eller interessenter.
II.1 Respekt for personens rettigheder og værdighed
Hypnoterapeuten viser respekt for ethvert menneskes rettigheder, værdighed og integritet og arbejder for at fremme udviklingen heraf. Han respekterer individets ret til privatliv, fortrolighed, selvbestemmelse og autonomi – i overensstemmelse med sine øvrige arbejdsmæssige forpligtelser og i henhold til gældende lovgivning.
Respekt
Hypnoterapeuten viser respekt for menneskets grundlæggende rettigheder, værdighed og integritet og tilstræber at undgå, at hans faglige viden anvendes på en måde, som krænker, udnytter eller undertrykker mennesker.
Hypnoterapeuten er opmærksom på og respekterer den viden, indsigt, erfaring og ekspertise, som klienter, relevant tredje part og almenheden har, og respekterer kollegers og andre faggruppers særlige kvalifikationer, forpligtelser og ansvar.
Hypnoterapeuten er opmærksom på individuelle, rollemæssige og kulturelle muligheder baseret på funktionsniveau, køn, seksuel orientering, etnisk og national oprindelse og tilknytning,
alder, religion, sprog og socioøkonomisk status og på de begrænsninger, der ligger i egne kulturelle, klassemæssige og kønsmæssige forudsætninger.
Fortrolighed og tavshedspligt
Hypnoterapeuten respekterer den enkeltes ret til fortrolighed ved at iagttage tavshed om det, som han erfarer om klienter og andre under udøvelsen af professionen. Der gøres en undtagelse fra tavshedspligten, dersom der foreligger åbenbar fare for klienten eller andre.
Hypnoterapeuten kan også i henhold til lovgivningen være forpligtet til at videregive oplysninger og underretter derfor klienten om de begrænsninger i tavshedspligten, der følger af lovgivningen.
Informeret samtykke og valgfrihed
Hypnoterapeuten gør informeret samtykke mulig ved at informere klienten om planlagte initiativer, og han drøfter løbende sine handlinger og de sandsynlige følger heraf med klienten, så denne har et grundlag for at vælge, om han vil deltage eller ikke.
Hvis en klient er mindreårig eller undergivet værge/formynder, indhentes informeret samtykke under
behørigt hensyn til de berørte personers selvstændighed.
Selvbestemmelse
Hypnoterapeuten sørger for at sikre maksimal autonomi og selvbestemmelse for klienten, herunder retten til at påbegynde og afslutte den professionelle relation.
I arbejde med børn, personer underlagt lovhjemlet tvang eller i pressede akutte situationer kan, under hensyntagen til gældende lovgivning, frivillighedsprincippet fraviges. Dog skal det pointeres, at en samarbejdsrelation også skal tilstræbes her.
II.2 Kompetence
Hypnoterapeuten bestræber sig på at udvikle og opretholde højt fagligt kvalifikationsniveau i sit arbejde. Hypnoterapeuten tilstræber bevidsthed om sine faglige og menneskelige stærke og svage sider, således at han realistisk kan vurdere, med hvilken kompetence han kan påtage sig opgaver. Hypnoterapeuten påtager sig kun de opgaver, tilbyder kun de ydelser og bruger kun de metoder, han er kvalificeret til i kraft af uddannelse, træning og erfaring.
Etisk bevidsthed
En forudsætning for en høj faglig kompetence er, at hypnoterapeuten er opmærksom på de fagetiske principper og integrerer etiske vurderinger i sin professionelle praksis.
Kompetence og kompetenceudvikling
Hypnoterapeuten arbejder i overensstemmelse med videnskabelige principper og underbygget erfaring og tilstræber en løbende faglig udvikling. Hypnoterapeuten tilegner sig viden om den videnskabelige og professionelle udvikling inden for sit arbejdsområde.
Begrænsninger i kompetencen
Hypnoterapeuten arbejder inden for de grænser for sin egen kompetence, der følger af uddannelse, træning, erfaring og personlig styrke og begrænsning, og søger professionel hjælp og støtte i vanskelige situationer.
Metodebegrænsninger
Hypnoterapeuten er opmærksom på de begrænsninger, der ligger i fagets metoder og fremgangsmåder, og de begrænsninger, som ud fra dette må lægges på de konklusioner, der kan drages.
Begrænsninger i rammebetingelserne
Hypnoterapeuten er opmærksom på, hvordan samfundsmæssige og arbejdsmæssige betingelser kan fremme eller hæmme hensigtsmæssig brug af hans kompetence og metoder.
II.3 Ansvar
Hypnoterapeuten er opmærksom på det professionelle og videnskabelige ansvar, han har for sine klienter og den organisation og det samfund, som han lever og arbejder i.
Hypnoterapeuten undgår at forvolde skade og er ansvarlig for sine handlinger. Han sikrer sig, så vidt det er muligt, at hans ydelser ikke misbruges.
Ansvar
Hypnoterapeuten tager selv ansvar for kvaliteten og konsekvenserne af sit arbejde, men er samtidig bevidst om, at han af andre opleves som repræsentant for sin stand.
Undgåelse af misbrug/skade
Hypnoterapeuten tilstræber at undgå, at hypnoterapeutiskfaglig viden eller praksis bliver misbrugt, og tager ansvar for, at en skade, som er uundgåelig, og som kan forudses, bliver så lille som mulig. Hypnoterapeuten deltager ikke i aktiviteter, som sigter mod, at man med fysiske eller psykiske tvangsmidler (indoktrinering, ”hjernevask”, tortur) eller med trussel om sådanne tvangsmidler:
• Tvinger mennesker til at give oplysninger eller indrømmelser/tilståelser.
• Presser mennesker til at afsløre, fornægte eller ændre eget eller andres livssyn, politiske, religiøse eller etiske overbevisninger.
Hypnoterapeuten forsøger aktivt at hindre, at hypnoterapeutiskfaglig viden bliver anvendt i sådanne aktiviteter.
Håndtering af etiske dilemmaer
Hypnoterapeuten erkender, at fagetiske dilemmaer forekommer, og at det er hypnoterapeutens ansvar at gøre sig sådanne dilemmaer klart og rådføre sig med kolleger og/eller Dansk hypnose fælles forbund og at informere andre relevante personer om de krav, som de etiske principper stiller.
Kontinuitet i ydelser
Hvis hypnoterapeuten har påtaget sig det professionelle ansvar for en opgave og påbegyndt denne, indgår han så vidt muligt en tilfredsstillende aftale med klienten om opgavens afslutning eller henviser videre til en anden kompetent person, før han afgiver sit ansvar.
Hypnoterapeuten erkender det ansvar, han har for relationen til en klient, efter at den professionelle opgave formelt er afsluttet.
Udvidet ansvar
Hypnoterapeuten tager ansvar for den videnskabelige og professionelle virksomhed, herunder den etiske standard, over for sine ansatte, assistenter, vejledningskandidater og studerende.
En hypnoterapeut, som underviser i hypnosens arbejdsmetoder, har ansvaret for, at også metodens styrker
og svagheder samt mulige etiske implikationer bliver synliggjort i undervisningen.
II.4 Integritet
Hypnoterapeuten tilstræber at fremme sin personlige faglige integritet inden for forskning, undervisning og anvendt hypnose. Dette indebærer, at hypnoterapeuten optræder ærligt, upartisk og respektfuldt over for relevante involverede parter. Han forsøger at synliggøre og klargøre sin egen rolle i de forskellige sammenhænge, han arbejder i.
Redelighed og tydelighed
Hypnoterapeuten giver adækvate oplysninger om sine kvalifikationer, uddannelse, erfaring, kompetence og faglige tilknytning og benytter udelukkende de erhvervsbetegnelser, som uddannelse, autorisation og stilling giver ret til.
Når hypnoterapeuten udtaler sig i egenskab af hypnoterapeut, tilstræbes saglighed og nøjagtighed. Hypnoterapeuten informerer om den hypnoterapeutiske professionsudøvelse på en sådan måde, at misforståelse undgås, og at fag eller erhverv ikke skades.
Hypnoterapeuten informerer på forhånd om de økonomiske vilkår og vurderer de følger, det kan få for den professionelle relation, hvis han modtager gaver eller andre ydelser fra klienten.
Rollekonflikter og udnyttelse
Hypnoterapeuten tilstræber at være bevidst om sine egne behov, holdninger og vurderinger og om sin rolle i relationen. Han misbruger ikke sin magt og stilling til at udnytte klientens afhængighed og tillid. Hypnoterapeuten undgår ikke-faglige relationer til en klient, som kan reducere den professionelle distance og føre til interessekonflikter eller udnyttelse.
Hypnoterapeuten er opmærksom på, hvordan intimitet og seksualitet direkte og indirekte kan påvirke relationen mellem hypnoterapeut og klient. Hypnoterapeuten undgår private og seksuelle relationer til sine klienter. Der må ikke forekomme seksuelle forhold mellem hypnoterapeut og klient.
III. Brug af principperne
III.1 Etisk vejledning til hypnoterapeuten
Principperne er ment som en støtte til hypnoterapeuten i dennes daglige arbejde, tænkning og planlægning og i løsningen af etiske problemstillinger. Det er vigtigt at være opmærksom på følgende momenter:
• Hypnoterapeutens ansvar må ses i sammenhæng med den professionelle relations karakter og opgavens
art.
• Uligheden i faglig indsigt og magt vil altid påvirke hypnoterapeutens professionelle relation til klienter og kolleger. Jo større muligheden er, desto større er hypnoterapeutens ansvar.
• Betydningen af centrale begreber i principperne må udvikles i en løbende diskussion i det faglige miljø.
III.1.1 Den etiske refleksion
Ved enhver beslutning om at påtage sig eller afvise en opgave reflekterer hypnoterapeuten over dens mulige etiske dimensioner. På den måde skabes og nuanceres den nødvendige bevidsthed om etiske spørgsmål. Den etiske refleksion er en proces, som foregår kontinuerligt. Fortløbende etiske refleksioner gør det muligt at identificere etiske dilemmaer.
III.1.2 Etiske dilemmaer
Hypnoterapeuten må erkende, at der altid vil være en stærk indbyrdes afhængighed mellem de fire grundlæggende principper, og at de i givne situationer kan komme i indbyrdes konflikt. Et sådant etisk dilemma kræver refleksion og ofte dialog med klienter og kolleger, hvor de etiske principper vejes op mod hinanden. Selv om der findes sådanne konflikter, kan det alligevel være nødvendigt at træffe beslutninger og handle på grundlag af disse. I en konkret sag vil det kunne indebære, at nogle principper må prioriteres frem for andre.
III.1.3 Den etiske beslutningsproces
Etiske spørgsmål kan hurtigt identificeres, når der findes tydelige retningslinjer og standarder. Når der er konflikt mellem principperne (et etisk dilemma), kan vurderingerne være mere tidskrævende og komplicerede.
Følgende trin er vigtige i en etisk beslutningsproces:
• Identificering af etisk relevante temaer og problemstillinger.
• Udvikling af alternative fremgangsmåder.
• Vurdering af kortsigtede og langsigtede fordele og ulemper ved hver af fremgangsmåderne i forhold til alle, som er involveret eller kan blive berørt.
• Valg af fremgangsmåde efter grundig vurdering ud fra værdier, principper og retningslinjer.
• Handling – med forpligtelse til at tage ansvar for konsekvenserne af handlingen.
• Evaluering af resultatet af fremgangsmåden.
• Hypnoterapeuten retter eventuelle negative konsekvenser eller genoptager beslutningsprocessen, hvis det viser sig, at det etiske spørgsmål ikke er løst. Hypnoterapeuter, som er i gang med komplicerede vurderinger, rådfører sig med kolleger eller rådgivende organer.
Beslutninger om handling ligger hos den enkelte hypnoterapeut, men det at søge hjælp er i sig selv udtryk for en etisk bevidsthed.
En hypnoterapeut, som bliver bekendt med, at en kollega har problemer med at håndtere et fagetisk spørgsmål, tilbyder sin hjælp og støtte i den etiske refleksion og beslutningsproces.
III.2 Information til offentligheden
Informationsmateriale til offentligheden om hypnoterapeutiske ydelser bør indeholde oplysninger om hypnoterapeuters etiske forpligtelser, herunder eventuelle retningslinjer for det aktuelle område. Ligeledes kan der udarbejdes en generel information til offentligheden om de overordnede etiske principper, som skal sikre professionens faglige etik.
Hypnoterapeuter giver adækvat oplysning til opdragsgiveren og/eller berørte personer om de etiske principper og de retningslinjer, som gælder for deres arbejde, samt oplysning om klagemuligheder med de forskellige klageinstansers regelgrundlag og adgang til sanktioner.
III.3 Grundlag for behandling af klager over hypnoterapeuter
Principperne er et grundlag for at tage stilling til klager over hypnoterapeuter. I vurderingen må der tages hensyn til de etiske dilemmaer, som kan være opstået, og de prioriteringer, hypnoterapeuten har måttet foretage under den etiske beslutningsproces (se pkt. III.1.3).
En hypnoterapeut, som bliver bekendt med, at en kollega i alvorlig grad fraviger de fagetiske principper, har pligt til gøre den Dansk Hypnose Fælles Forbund opmærksom på dette.
Mads Aggerholm Munch:
Uddannelse:
Hypnotisør/Terapeut af National Guild of Hypnosis (NGH)
Baggrund:
Mads er oprindelig uddannet klassisk musiker fra Det Kgl. Danske Musikonservatorium og har gennem tiden arbejdet med de fleste orkestre og teatre i Danmark . Han har i sit studie på konservatoriet og gennem sin uddanelse som terapeut opbygget en spidskompetence indenfor tanker, føelser og adfærd.
Stilling:
Hypnotisør og Terapeut. Mads er en af de få i Danmark som arbejder fuld tid som hypnotisør og terapeut. Han virker også som foredragsholder og underviser i hypnose.
Underholdning:
Mads bruger også den mindre seriøse del af hypnosens verden til at lave scene – hypnose i showet ” Hypnose For Sjov ”
Medie:
Mads har med tiden medvirket i forskellige mediesammenhænge på DR tv 2 . Senest medvirker han i en rygestop kampagne på MTV.
Da verden er skruet sådan sammen, som den er, befinder vi os i et præstationssamfund, hvor vi skal præstere næsten hver dag. Uanset om det er på skolen/arbejdet eller for at få et arbejde bliver forventningerne hele tiden sat op. Den mentale del er nærmest blevet til et tabu som folk sjældent giver sig tid til eller taler om. Som professionel hypnotisør/hypnoterapeut er jeg medlem af National Guild of Hypnotiest, Inc. (læs mere på http://www.ngh.net/ ). Min klinik ligger på Melchiors Plads på Østerbro. Her kan jeg foretage konsultationer og behandling af klienter i behagelige og trygge omgivelser.